Siden opdateret 28/3-13
HOME
Computer
Ram-modul
Farve-modul
ROM'en
Sammenligning med ZX81
Kvaliteten!


Computeren
om
    Lambda8300
    Lambda 8300
    Power3000
    Marathon32k

    p

  • Størrelse bredde*højde*dybde - 295mm,55mm,150mm
  • Kabinet: Lavet i plastik - sammensat af to dele. 3 skruer holder delene sammen.
  • Farve: Beige/sort, alt efter navnet på computeren. Model beige: grøn/sort stribe øverst, med rød skrift. Model sort: rød/blå stribe øverst, med sort skrift.
  • Vægt: ca. 700g

 

Tilslutninger

bagside
  • Expansion connector - printplade med 2*23 ledere. ZX81 kompatibel.
  • Ear. - ca. 300 Baud
  • Mic. - ca. 300 Baud
  • Composite video out.
  • TV out, UHF kanal 36.
  • Joystick - DB9 efter Atari-tilslutning.
  • Power in - 10.8V DC fra medfølgende adapter.

Keyboard:

  • 42 gummitaster. Hvor den ene er RESET, samt to SHIFT-taster.. QWERTY.
  • Ved tryk på RESET tast, stopper programkørsel, og man bevarer data i hukommelsen. Som default høres et beep hver gang en tast trykkes ned. BEEP - NOBEEP !
  • Rød LED i øverste højre hjørne - Power on.

 

Motherboardet:

  • NEC D780C CPU @3,27MHz (Z80-Zilog)
  • X-tal 6.5Mhz
  • 8kb ROM
  • 2kb RAM organiseret i 4stk 2114 kredse.
  • Modulator UHF kanal 36
  • Højttaler - lyd genereres af ULA, TTL-udgang toggles.
  • 5V regulator (7805 i TO220)
  • ULA (Uncommitted Logic Array) - står for keyboard, mic/ear, skærm generering samt chip select til flere eksterne kredse.
  • Samt diverse modstande, kondensatorer, transistorer, dioder,connectorer. Flere af IC'erne er sat i sokler. - se link siden, hvor henvisning til diagram findes

Display:

  • Display: genereres af CPU/ULA.
  • Output composite video/TV (RF-signal på UHF kanal 36)
  • 32*24 karakterer
  • 64*48 block-grafik, en karakter delt i 4 dele.
  • Karaktersæt genereres i ULA, 4 special-karakterer til "spil". Alle karakterer kan vises i invers.
specialtegn


Som beskrevet på siden "Lambda computerens historie", så blev der foretaget flere tests i EDB magasiner. Her er et par billeder fra en test i AOD, nr. 9 - 1983. Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

  AOD,nr9-1983

 

Diverse billeder af Lambda8300 (tryk på billederne for større størrelse)
ROM mikroprocessor ULA RAM
   



I forbindelse med Carlo Delhez's emulator-projekt: XT2, lavede jeg en tegning over LAMBDA'ens keyboard-layout.

tegning over lambda keyboardtryk for stort billede


Ram-modul

Lambda8300 16K ram-modul
ram-modul

  • Rammodul findes i to størrelser: 16k og 32k.
  • I modulet er der 2 printkort. Ramkredse er samme type, som er på selve motherboardet: 2114.

   

 

Farve-modul

Lambda8300 farve-modul
farve-modul

  • Består af et printkort. Modulet har egen modulator.
  • Udgange - composite video, samt TV UHF kanal 36.

Adgangen til modulet styres med tre BASIC-kommandoer, som kun er tilgængelig i den ene ROM-version (READY blinker i øverste venstre hjørne).

Kommandoerne: INK, PAPER og BORDER

instruktion side 1 instruktion side 2

Jeg har ikke set modulet tilsalg i Danmark, og dets udbredelse i Europa, har været stærkt begrænset. Der henvises til modulet i annonce fra Bilka.

 

ROM'en

Igennem mit arbejde med disse computere, har jeg fundet en forskelle i ROM-versionerne. Når computeren tændes afgiver højttaleren to "beeps", og i øverste venstre hjørne af skærmen vises READY i invers. Det er ROM-versionen, som giver mulighed for at styre det eksterne farve-modul.

Jeg har haft alle mine computere åbnet for at kontrollere/udlæse ROM-version. Ved et par stykker var der monteret en PROM, og ikke en maske-programmeret. Med en converter-adapter (24 <-> 28 pin) er ROM' en udlæst ved hjælp af eprom-brænder.

ROM fra Lambda8300

ROM fra Marathon32 (med READY i invers under opstart)

Flere af spillene, som er skrevet i assembler, blev udgivet i to versioner (et på hver sin siden af kassettebåndet ). Det viser sig, at forskellen er angivet ud fra sn <> 15000.

Sammenligning med ZX81


Selvom Lambda-computeren ser anderledes ud end ZX81, så er der faktisk en stor lighed imellem dem. Programmer skrevet i BASIC kan uden ændringer loades ind i Lambda'en. Eksternt udstyr, lavet til ZX81, kan tilsluttes Lambda'en via ekspansions-porten. Det er endda muligt at isætte en ROM, lavet til ZX81, i Lambda computeren, og derved køre flere ZX81 programmer - se links.

Hastighedsforskellen mellem de to computere er ikke særlig stor, hvilket testen i AOD nr9-1983 viser.

AOD nr9-1983

Kvaliteten!


Generelt var kvaliteten ok; men en lille del af de solgte computere virkede ikke ved leveringen - ringe QC ?

Tastatur: Efter længere tids trykken på gummitasterne, kunne man få problemer med den ledende gummi. Der var flere løsninger på problemet. Eftersom det var svært at få fat i elektrisk-ledende gummi, måtte man ty til andre reparationsmetoder:

- almindeligt staniol og en hulmaskine.
- tape til reparation af elbagrude.

ULA'en blev meget varm, og var årsag til flere af reklamationerne.

Spændingsregulatoren var monteret en køleplade (alu-plade); men var hårdt belastet eftersom spændingen fra DC adapteren var u-reguleret, og en del højere.